Børnesæsonkort

Aros elsker at se glade børn på lægterne i Ceres Park. Og han vil gerne se endnu flere i den nye sæson. Derfor kan alle børn under 15 år nu få et gratis sæsonkort. Kortet giver adgang til Familieafsnittet. Det er stadig muligt at hente gratis børnebilletter fra kamp til kamp - men vil du, udover at komme gratis til fodbold, også have glæde af fede fordele, er et børnesæsonkort vejen frem.

Du får med kortet gratis adgang til alle forårets Superligakampe.

Derudover, følger en række fede fordele:

- Du får dit eget personlige sæsonkort - både fysisk og på AGF-appen.

- Du får altid 10% rabat i AGF Fanshop - også online!

- Du får adgang til et eksklusivt Loyalitetsprogram, udelukkende for børnesæsonkortholdere!

Aros har besluttet, at de mest loyale børn skal belønnes. Derfor, vil du være garanteret præmier, hvis du møder op til 3, 5 og/eller alle kampe i forårssæsonen.

 

Se præmierne herunder. Når du har været til:

3 kampe: Du kan afhente en voucher til en fransk hotdog i AGF Fanshop. Voucheren ligger klar til dig, næste gang du besøger Ceres Park.

5 kampe: Du får et halstørklæde udleveret i AGF Fanshop. Halstørklædet ligger klar til dig, næste gang du besøger Ceres Park.

ALLE kampe: David Nielsen og trænerteamet inviterer dig til en eksklusiv træning på Fredensvang, hvor du også får mulighed for at møde spillerne, få autografer mm.

 

Har du været til 5 kampe eller mere, i løbet af forårssæsonen, vil du desuden deltage i lodtrækningen om en signeret AGF spillertrøje.

 

Sæsonkort er personlige og kan kun benyttes af vedkommende, hvis navn er påtrykt sæsonkortet.

Priser:
Gratis