Er du i tvivl om hvilket kort du skal vælge, kan du let sammenligne kortene her. Priserne starter fra 599 - 1.880 kr.

Vigtige ændringer, som kan have betydning for dig:

Sæsonkortabonnement:
Nu kan du, som et alternativ til det 'almindelige' sæsonkort, tegne et Sæsonkortabonnement. Sæsonkortabonnementet fungerer ligesom det 'almindelige' sæsonkort. Den primære forskel, er måden du betaler på. Istedet for at betale et engangsbeløb om sommeren, betaler du et fast månedligt beløb. Derudover skal du ikke længere tænke på, at forny dit kort - abonnementet løber, indtil du selv siger det op. I fornyelsesperioden får alle sæsonkortholdere mulighed for at overgå til Sæsonkortabonnement.

1880 og Guld slås sammen:
Fra og med 19/20-sæsonen, vil der kun være én type sæsonkort til de bedste pladser på Ceres Park: Guld-kortet. For 1880-kortholderne betyder det, at man ved fornyelsen overgår til et Guld-kort.

Familie-kortet:
Nu introduceres Familie-kortet. Familie-kortet har adgang til Familie-afsnittet på B3-B6, og er selvsagt det oplagte valg til familierne, som nyder at overvære AGF's hjemmekampe i de rolige omgivelser på Familieafsnittet.

Konvertering af sæsonkort:
Med introduktionen af Familie-kortet, findes der nu særskilte sæsonkort til samtlige sektioner på Ceres Park. Derfor, vil det fremadrettet ikke længere være muligt at konvertere sit sæsonkort til øvrige afsnit. Undtagelsen er Guld-kortet, som stadig har samme muligheder for konvertering som tidligere.

Gratis børnekort udgår:
Gratis sæsonkort til børn under 15 år udgår. I 18/19-sæsonen havde alle børn under 15 år mulighed for, at tegne et sæsonkort til Familie-afsnittet på B3-B6, gratis. Fremadrettet, vil det ikke være en mulighed, og børnekortet kan derfor ikke fornyes. Børn under 15 år kan dog stadig komme gratis til fodbold i næste sæson - man skal blot hente billetten online.

Flere 'rygning-forbudt' zoner:
I 18/19-sæsonen var rygning tilladt på langt det meste af stadion. Undtagelsen var, udover A-tribunen, på C7-C10 øvre. Fra og med 19/20-sæsonen, skærpes dette yderligere. Familieafsnittet på B3-B6 gøres røgfrit. Det samme gøres C7-C10 (både øvre og nedre) samt D1-D4 (både øvre og nedre). 

C1-C2 øvre gøres unummereret:
På opfordring af AGF's egne fans, gøres C1-C2 øvre fra og med 19/20-sæsonen unummereret. I 18/19-sæsonen stod C1-C2 mere eller mindre tomt. Det er AGF's og fansenes opfattelse, at dette vil ændres i den kommende sæson, nu hvor afsnittet gøres unummereret.

C9-C10 øvre lukkes for sæsonkortsalg:
I den nye sæson, vil det ikke længere være muligt, at købe sæsonkort til C9-C10 øvre.